Denne side er maskinoversat fra nederlandsk.
🎬 Multilingual subtitles
✍️ Af: Team BC1.NL
Hvad du kan bruge brint til
Vi er midt i en energiomstilling, og der er hårdt brug for den, for vi bruger alle mere og mere energi. Det står stadig klarere, at brint kommer til at spille en vigtig rolle. Men hvad kan vi bruge brint til, og hvor langt er vi egentlig nået? I Brint, dokumentaren har Business Channel One været på jagt efter svarene.
Politikerne satser på en grøn brintøkonomi
Brint er også kommet på den politiske dagsorden. 
Frans Timmermans, næstformand i Europa-Kommissionen, vil sætte fart på brintøkonomien med Green Deal. Den nederlandske minister Wiebes har lavet en national brintplan. Nederlandske parlamentsmedlemmer fra koalitionspartierne VVD, CDA og D66 og fra oppositionspartiet PvdA vil have produktionen af grøn brint til at gå hurtigere. I dokumentaren fortæller Matthijs Sienot (D66), Agnes Mulder (CDA), William Moorlag (PvdA) og Mark Harbers (VVD) om brint. Hvilken udvikling ser de i brugen af grøn brint? Og hvorfor mener de, at det er vigtigt?
Grøn, grå og blå brint
Når det handler om brint, taler man om grøn, grå eller blå brint. Men hvad betyder det egentlig?
- Grå brint fremstilles af naturgas. Undervejs frigives der CO2, og dermed er den lige så forurenende som grå strøm.
- Blå brint fremstilles også af naturgas, men her bliver den frigivne CO2 fanget og lagret, og derfor forurener blå brint mindre. Den lagrede CO2 må selvfølgelig ikke alligevel ende i atmosfæren.
- Grøn brint fremstilles med vedvarende energi, altså sol og vind. Fordelen er, at der slet ikke frigives CO2, hverken når brinten produceres, eller når den senere bliver brugt.
Virksomheder, der arbejder med brint
Undervejs blev vi taget godt imod hos en række virksomheder. Virksomheder, der aktivt arbejder for en brintøkonomi. Virksomheder, der på hver deres måde ser muligheder for at reducere CO2. Og virksomheder, der undersøger, hvad der kan optimeres.
For eksempel arbejder »Alles over waterstof« (alt om brint) fra Arnhem (Gelderland) på at øge den folkelige opbakning til brint. De forklarer, hvilke muligheder brint giver. Se fra 01.25.
Forskningsorganisationen TNO i Petten (Noord-Holland) forsker i og arbejder for en bæredygtig energiomstilling, blandt andet med innovationer inden for grøn brint til mange forskellige anvendelser. Se fra 7.00.
Tieluk fra Friesland viser, at vi kan varme vores bygninger op med brint på en sikker måde. Se fra 13.05.
H2arvester (Zuid-Holland) har udviklet en metode, så landmænd kan udnytte deres jord to gange. Se fra 17.35.
Hygro og NXT Mobility arbejder begge på projektet Duwaal i Noord-Holland, hvor brinten produceres inde i en vindmølle. De forklarer, hvorfor det er vigtigt at have hele kæden med i omstillingen. Se fra 21.02 (Hygro) og 25.04 (NXT Mobility).
Klaas Visser fra TU Delft (Zuid-Holland) undersøger, om og hvordan brint kan bruges i skibsfarten. Se fra 29.20.
Og H2Fuel (Zuid-Holland) har fundet en måde at lagre brint i fast form på. Se fra 34.08.
HyET Hydrogen fra Arnhem (Gelderland) har udviklet en ny kompressor, som reducerer behovet for lagerplads. De kan også filtrere brint, der er blandet med naturgas. Se fra 40.00.
Hos Holthausen Clean Technology i provinsen Groningen bygger de eksisterende biler og lastbiler om til brintkøretøjer. Se fra 45.53.
Brint, dokumentaren
Allerede i efteråret 2019 gik vi i gang med produktionen og optagelserne til »Brint, dokumentaren«. På grund af covid-19 lå produktionen stille i lang tid, og først i slutningen af sommeren kunne vi gøre optagelserne færdige. Vi vil gerne takke alle deltagere for deres gæstfrihed og deres tålmodighed.
Se også:
Plast, råstoffet
Flevoland giver plads til cirkulær forretning
Ofte stillede spørgsmål
Dette er et kort resumé af filmen. Se videoen ovenfor for hele historien.
Hvordan fremstilles grøn brint?
Grøn brint fremstilles i et elektrolyseanlæg, der med grøn strøm spalter vand til brint og ilt. I Faradaylab hos TNO i Petten, det største forskningslaboratorium for elektrolyse, tester man membraner, der skal gøre elektrolyseanlæg billigere og mere bæredygtige. Målet er at hæve levetiden fra 80.000 til 150.000 timer, altså næsten 20 år.
Hvad er forskellen på grøn, grå og blå brint?
Grå brint fremstilles af naturgas, og undervejs frigives der CO₂, hvilket gør den lige så forurenende som grå strøm. Blå brint fremstilles også af naturgas, men her bliver den frigivne CO₂ fanget og lagret, så den forurener mindre, forudsat at den lagrede CO₂ ikke alligevel ender i atmosfæren. Grøn brint fremstilles med vedvarende energi fra sol og vind, og så frigives der slet ingen CO₂, hverken under produktionen eller ved brugen.
Hvordan kan brint lagres, også i pulverform?
Der er tre måder: som gas, som væske og i fast form. Hos H2Fuel i Rotterdam er brinten bundet i et pulver, og den frigives først, når pulveret blandes med vand. Forskningschef Gerard Lugtigheid fra H2Fuel regner med 5 til 6 euro pr. kilo uden tilskud. TNO kigger desuden på lagring i udtømte gasfelter og i saltkaverner, så man kan dække vinterens forbrug.
Hvor langt kører en bil på brint?
På et kilo brint kører en mellemklassebil omkring 100 kilometer. I en tank på 125 liter ved 700 bar er der plads til 5 kilo, nok til omkring 550 kilometer. Lagrer H2Fuel den samme energi i pulverform, er der plads til 2,5 gange så meget i det samme volumen, og så når du næsten 1.200 kilometer.
Hvad bruges brint til?
Brint kan bruges til opvarmning og kan drive lastbiler, personbiler, busser, tog og skibe, og i filmen kaldes den en energibærer og et råstof til den kemiske industri. Industrien har i årevis været den største aftager med omkring 90 procent af forbruget, først og fremmest til produktion af kunstgødning, men brinten bruges også til at lave peanutbutter.
Hvad er en brintøkonomi, og hvornår kommer den?
Nogle beregninger peger på, at brint kommer til at stå for 30 til 50 procent af vores fremtidige energiforsyning, og frem mod 2050 kaldes grøn brint uundværlig. Den nederlandske minister Wiebes tog initiativ til et nationalt brintprogram, og Europa-Kommissionen vil sætte fart på det med Green Deal. Det, der bremser, er regler og finansiering.
Hvor meget brint giver en vindmølle om året?
I projektet Duwaal ved Alkmaar produceres brinten direkte inde i vindmøllen. På en turbine på 4 MW sidder et elektrolyseanlæg på 2 MW, som kan lave omkring 300.000 kilo brint om året. Det rækker til 100 skraldebiler, 40 lastbiler, 20 til 30 busser eller 1.400 biler.
Kan du varme et hus op med et brintfyr?
Tieluk fra Leeuwarden har udviklet en brintgenerator til husets varmeanlæg. Det særlige er, at der ikke er brug for lagring: der kommer vand ind, det spaltes med grøn strøm, og gassen går direkte ind i fyret. Varmen fra spaltningen ledes tilbage i returløbet, og det hæver virkningsgraden.
Kan en landmand selv lave brint på sin jord?
H2arvester gør det med solpaneler på en flytbar vogn, der løbende flytter sig et stykke, så jorden nedenunder ikke får permanent skygge. Pr. hektar giver det omkring 200.000 kWh, som omsættes til brint på stedet. Landmanden ejer fortsat sin egen energi og har ikke brug for en nettilslutning.
Kan skibsfarten sejle på brint?
I filmen siger Klaas Visser fra TU Delft, at der er stor interesse for emissionsfrie skibe, mens fremdriften i mere end 99 procent af tilfældene stadig kommer fra en forbrændingsmotor. Den største udfordring er at få brint nok med om bord på en sikker måde og i en form, der kan bunkres overalt i verden.
Kan du bygge en lastbil om til et brintkøretøj?
Holthausen Clean Technology fra Groningen gør præcis det: dieselmotoren kommer ud, og ind kommer en elmotor på 250 kilowatt med brinttanke og en brændselscelle. Ved de første ombygninger gik det ud over lastrummet, men nu er der plads til brændselscellen under motorhjelmen. Det begyndte med en udrangeret fejemaskine fra Groningen Kommune.
Hvor kan jeg se hele filmen?
Frans Timmermans, næstformand i Europa-Kommissionen, vil sætte fart på brintøkonomien med Green Deal. Den nederlandske minister Wiebes har lavet en national brintplan. Nederlandske parlamentsmedlemmer fra koalitionspartierne VVD, CDA og D66 og fra oppositionspartiet PvdA vil have produktionen af grøn brint til at gå hurtigere. I dokumentaren fortæller Matthijs Sienot (D66), Agnes Mulder (CDA), William Moorlag (PvdA) og Mark Harbers (VVD) om brint. Hvilken udvikling ser de i brugen af grøn brint? Og hvorfor mener de, at det er vigtigt?
Når det handler om brint, taler man om grøn, grå eller blå brint. Men hvad betyder det egentlig?
Grøn brint fremstilles med vedvarende energi, altså sol og vind. Fordelen er, at der slet ikke frigives CO2, hverken når brinten produceres, eller når den senere bliver brugt.
H2arvester (Zuid-Holland) har udviklet en metode, så landmænd kan udnytte deres jord to gange. Se fra 17.35.
