🎬 Multilingual subtitles
✍️ Af: Team BC1.NL
Biodiversiteten går også tilbage lige uden for døren, ikke kun i Amazonas
Biodiversitet, altså mangfoldigheden af liv, går støt tilbage, og advarslerne kommer oftere og oftere. Men hvad dækker tab af biodiversitet egentlig over, og hvor sker det? For at finde svar tog vi ud med Ton Eggenhuizen, der er biolog i Almere Kommune i Nederlandene og arbejder med byens natur. For biodiversiteten går også tabt inde i byen.
Alt det grønne i byen udgør tilsammen ét økosystem
Byrådet i Almere har vedtaget »Visie Ecologie« (kommunens vision for økologi). Formålet er ifølge Ton »at udbrede kendskabet til den rige natur i byen, i håb om at alle også bidrager til den. »Visie Ecologie« tager udgangspunkt i de tre F’er: F for forbinde, F for forbinde og F for forbinde. Vi vil forbinde naturområderne indbyrdes, men også forbinde mennesker med naturen. Det er måske det allervigtigste. Forbind mennesket med naturen, og forbind også de naturgivne forhold på stedet med dine planter. Det sidste er lidt sværere, men dermed siger vi egentlig, at vi ikke vil skabe for meget natur. Vi vil bruge de muligheder, som jordbunden, klimaet og vandsystemet giver, til at skabe et økologisk system. Altså ikke skabe for meget, men simpelthen udnytte de muligheder, systemet giver os.«
Et pindsvin kan ikke leve i én have, så haverne skal hænge sammen
Ton fortæller om, hvor vigtigt det er at binde naturområderne sammen. Han taler ikke kun om kommunens parker og grønne arealer, men også om beboernes egne haver. »Hvis du for eksempel gør din have pindsvinevenlig, og naboerne har et tæt plankeværk med en betonkant nederst, så kan pindsvinet ikke komme nogen vegne. Så kan du godt anlægge en nok så flot pindsvinevenlig have, men pindsvinet har brug for mange flere haver. Det kan ikke leve i én have.«
Flere træer i byen hjælper, men kun hvis kommunen og beboerne koordinerer
Hvis vi sætter flere planter i haven derhjemme eller ved virksomheden, og kommunen planter flere træer, er vi så i mål, eller skal der mere til? Ton mener, at det er vigtige skridt. Han understreger dog, at det også her er bedst at koordinere indsatsen.
På lang sigt betaler det grønne sig, men budgetterne rækker kun fire eller fem år frem
Nej, siger Ton, det har især med dit tidsperspektiv at gøre. På kort sigt kan det være dyrt, men på lang sigt er det tværtimod meget omkostningseffektivt og tjener sig ind. Problemet er bare, at vi arbejder med budgetter, der har en meget kort tidshorisont. Tag for eksempel grønne områder og det at lege udendørs. Børn, der leger udendørs, er sundere og har mindre problemer med svær overvægt. Svær overvægt giver senere hjerteproblemer, når de børn er fyldt 50. Men det ligger 50 år ude i fremtiden, mens vi her og nu sidder med budgetter, der tit kun rækker ét eller fire eller fem år frem. De sparede sundhedsudgifter kommer først over en meget længere periode. Så vi skal også lære at se på meget længere perioder, og der skal virkelig ske en stor forandring.
Vil du høre mere af, hvad Ton fortæller? Så se videoen.
Se også:
Naturlandbrug bedre for biodiversiteten
Cirkularitet: nødvendig for fortsat indtjening
