Gå til indholdet
fredag den 9. oktober 2026 in
BC1 Business Channel One
The memory of the futureSharing innovation knowledge through authentic stories

Digital Farming NHN, pletsprøjtning

Denne side er maskinoversat fra nederlandsk.

🎬 Multilingual subtitles
✍️ Af: Team BC1.NL

Del LinkedInDel WhatsAppDel TelegramDel MastodonDel via e-mailKopiér link

Målet er mindre forbrug af sprøjtemidler

SprøjtedyseTredje del af serien handler om sprøjteteknologien bag pletsprøjtning, hvor midlet bliver udbragt plet for plet og plante for plante. Den viser også, hvorfor det er vigtigt, at landmændene lægger arbejdsgangen om.

Udvikling af ny sprøjteteknologi

I projektet har deltagerne ledt efter en metode til at få det rigtige middel ud på det rigtige sted. Det har krævet mange forsøg. I dag findes der et system, hvor en kraftig computer behandler data så hurtigt, at dyseventilerne kan åbne og lukke 100 gange i sekundet.

Datadrevet dyrkning begynder med flere datakilder

datakilderData fra de forskellige kilder er afgørende for at kunne bruge teknologien. Det er for eksempel jordbundsanalyser, satellitbilleder og fotos. For landmanden er det interessant, at data kan behandles både i realtid og bagefter. Peter Millenaar fra BB Leap»Fremtidens landmand vil i stigende grad trække på de forskellige datakilder for at forstå sin afgrøde bedre og passe den bedre«, siger Peter Millenaar fra BB Leap.

Målet er at dyrke en robust afgrøde

»Målet med projektet Digital Farming NHN er at kunne dyrke en mere robust afgrøde«, fortæller Mere robust afgrødePim Sturm fra maskinstationen Sturm-Jacobs. Det skal ikke alene give færre kemiske plantebeskyttelsesmidler, men også færre biologiske midler og mindre bladgødning.
Med sprøjteteknologien kan landmændene behandle afgrøderne mere målrettet, og det skal give sundere og mere robuste afgrøder. Pletsprøjtning giver dem mulighed for at arbejde mere effektivt og bæredygtigt. De kan tage hensyn til variationen i marken og til, hvad den enkelte plante har brug for.

Serie med erfaringer og indsigter fra praksis

I serien ser vi nærmere på fordelene ved digitalt landbrug og på, hvordan den innovative tilgang i projektet Digital Farming NHN kan hjælpe landmændene med at optimere dyrkningen. I del 1 fortæller blomsterløgavler Stef Ruiter fra J.C.J. Ruiter Wever i Andijk (Nederlandene), Sander Dekker fra Agrotheek og Pieter Vlaar fra Vertify om deres erfaringer.
I del 2 forklarer Eddie Loonstra fra RH3S og Kristel van Ammers fra Lectoraat Robotica på Hogeschool Inholland, hvad der skal til for at lave henholdsvis jordbundskort og algoritmer.

Mere om bæredygtighed i landbruget

præcisionssprøjtning i kartoflerI reportagen Fremtidens løgdyrkning, bæredygtig og innovativ fortæller deltagerne i Fieldlab Bol, hvordan de arbejder med bæredygtige dyrkningsmetoder i projektet.

Vil du holde dig opdateret, så følg os på Linkedin.

Se også:
Digital Farming NHN, demodag med de opnåede resultater
Digital Farming NHN, data og præcisionslandbrug
Digital Farming NHN, udfordringen ved præcisionslandbrug

Ofte stillede spørgsmål

Dette er et kort resumé af filmen. Se videoen ovenfor for hele historien.

Hvad er datadrevet dyrkning?
Datadrevet dyrkning betyder, at du træffer beslutninger på baggrund af data i stedet for på fornemmelse. For at vide, hvor du kan skære ned, skal du først vide, hvad der sker på din mark, og derfor hentes der data fra flere kilder. Der er to slags. Den ene er i realtid. Den anden slags bruger du på kontoret. Det er for eksempel satellitbilleder og jordprøver, hvor jorden bliver målt og kortlagt. Dit udbytte er også data. Ifølge filmen vil fremtidens landmand i stigende grad trække på alle de kilder for at forstå afgrøden bedre og passe den bedre, og en sundere afgrøde har brug for færre plantebeskyttelsesmidler.
Hvor begynder digitaliseringen i landbruget?
Med et spørgsmål fra praksis. Projektet startede hos en maskinstation, der ledte efter en bæredygtig måde at dyrke sunde afgrøder på, og derefter blev der fundet partnere til at bygge det op sammen. Selve teknikken begynder med at vide, hvor du kan skære ned, for den, der kigger ud over en mark, ser nogle få store planter, mens det meste ukrudt er meget småt. Avlere, der går i gang med det, ser ifølge filmen med det samme, hvilken værdi der ligger i det.
Hvordan fungerer pletsprøjtning i landbruget?
Ved pletsprøjtning bliver der kun sprøjtet, hvor der er brug for det, og med præcis den rigtige mængde. Det sker med meget detaljerede tildelingskort og med kamerateknik, der styrer hver enkelt dyse, så en lille ukrudtsplante for eksempel kun får en halv liter, mens en stor plante får den fulde dosis på fem liter.
Hvad får landmanden ud af pletsprøjtning?
Ifølge filmen er den vigtigste fordel en mere robust og sund afgrøde, og en sund afgrøde har også brug for færre plantebeskyttelsesmidler. Fordi det meste ukrudt på en mark er meget småt, er der ifølge de involverede enormt meget at hente ved kun at sprøjte der og med den rigtige dosering.
Hvordan genkender teknikken ukrudt mellem afgrøderne?
I projektet er der sat kameraer op for at samle data om alle afgrøder i forskellige stadier. Med de data bliver algoritmer trænet til for eksempel at skelne mellem en roe, en ukrudtsplante og spildkartofler. Hele den cyklus, der skal til for at danne billedet, tager omkring 50 millisekunder, så der kan sprøjtes i det rette øjeblik.
Hvor kan jeg se hele filmen?
Disse spørgsmål og svar er et kort resumé. Se hele filmen »Digital Farming NHN, pletsprøjtning« med alle indsigter, eksempler og baggrunde på https://www.bc1.eu/da/digital-farming-del-3-positionsbestemt-tildeling/
Tags:
Del LinkedInDel WhatsAppDel TelegramDel MastodonDel via e-mailKopiér link