I provinsen Noord-Holland i Nederlandene undersøger projektet Digital Farming NHN, hvordan digital teknologi kan bidrage til et mere bæredygtigt landbrug.
Projektet samler en række parter om at udvikle et velfungerende og fremtidssikret system, der hjælper landmænd med at arbejde mere effektivt og mere miljøvenligt.
Idéen er enkel. Ved at bruge data og teknologi klogt kan landmanden træffe bedre beslutninger og gøre sin drift mere bæredygtig. Men selve udførelsen er noget mere kompliceret.
Præcisionslandbrug: færre midler, mere indsigt
Et centralt element i Digital Farming NHN er brugen af præcisionsteknologi. Når man ved præcis, hvad en plante eller et stykke jord har brug for, kan forbruget af plantebeskyttelsesmidler og kunstgødning reduceres betydeligt. Det sparer ikke bare penge, det kommer også miljøet og biodiversiteten til gode.
Der er dog en del, der skal falde på plads. I praksis er det en betydelig udfordring at indsamle aktuelle og pålidelige data om jordbundsforhold, afgrøder og mulige sygdomme. Det kræver specialiserede sensorer, droner, software og ikke mindst den rette viden.
Samarbejde mellem landmænd, forskning og teknik
For at samle al den viden og teknologi arbejder en lang række parter sammen i projektet. Under ledelse af Greenport NHN og LTO Noord forsker landbrugsvirksomheder, en professionshøjskole, et forskningscenter, teknologivirksomheder og softwareudviklere i fællesskab. Samarbejdet er afgørende for, at de digitale landbrugsmetoder også kan bruges ude i marken.
Hvor støder projektet på problemer?
Virkeligheden er mere genstridig end idéen. Det er svært at tage billeder fra en maskine i bevægelse. Kørehastighed, vibrationer, kameraets placering og lyset arbejder alle imod, og det er netop skarpe billeder, der skal til for at genkende sygdomme og skadedyr. Den største udfordring er dog ikke at indsamle data, men at gøre dem brugbare. Data fra en vejrstation, fra jorden og fra kameraerne skal kobles sammen hurtigt og intelligent, for først da kan de bruges til noget. En forsker siger det ligeud i filmen: de indsamler enorme mængder data og ved endnu ikke præcis, hvad de kan bruge dem til, men han håber at vide det om fem år. Men netop derfor er dataene nødvendige allerede nu.
Hvorfor sammenkobling af data er trylleformlen
Der er endnu en forhindring, og den er ikke teknisk. Fabrikanter og producenter lukker af for deres data for at beskytte deres intellektuelle ejendomsret. Resultatet er, at systemerne ikke taler sammen, og at synergien udebliver, selv om det netop er sammenkoblingen, der gør forskellen. I filmen kaldes sammenkobling af data ligefrem trylleformlen for nye, mere bæredygtige og mere effektive arbejdsmetoder.
Serie med praksisfortællinger: erfaringer fra marken
For at vise, hvordan projektet fungerer i praksis, er der startet en serie. I første del fortæller blomsterløgavler Stef Ruiter (J.C.J. Ruiter Wever, Andijk), Sander Dekker (Agrotheek) og Pieter Vlaar (Vertify) om deres erfaringer. De er alle enige: digitale værktøjer og præcisionslandbrug er uundværlige i et fremtidssikret landbrug.
Mere om bæredygtighed i landbruget
I reportagen Fremtidens blomsterløgdyrkning: bæredygtig og innovativ fortæller deltagerne i Fieldlab Bol, hvordan de arbejder med bæredygtige dyrkningsmetoder i projektet.
Se også:
Digital Farming NHN, data og præcisionslandbrug
Digital Farming NHN, pletsprøjtning
Digital Farming NHN, demodag med de opnåede resultater
Klimavenligt landbrug med eTrac og Silphie


